'Spætmejser' af Lea Nielsen.

Åhh det bio-arkiv
Kunstkiosk44

”Åhh det bio-arkiv” er årets sommerudstilling i kunstkiosk44 på Samsø. Titlen refererer til et suk, et åhh, der både bruges når noget er dejligt eller modsat når noget er på afveje. Måske har vi brug for hjælp til at se på naturen omkring os med friske øjne, at blive fortryllede af det vi ser, at forstå at også vi er natur, som vi både er afhængige af og forbundne med.

Men hvad er et bio-arkiv egentlig? Det har Kunstkiosk44 bedt 10 kunstnere om at fortolke til udstillingen ”Åhh det bio-arkiv” og det er der kommet meget forskellige kunstneriske bud på, som vi glæder os til at præsentere for Samsø og sommergæsterne.

De deltagende kunstnere er:
Lotte Buur, Signe Maria Friis, Cecilia de Jong, Siska Katrine Jørgensen, Tanja Nellemann Kruse, Marie Markmann, Alex Mørch, Lea Nielsen, Helle Kongstad Holm Petersen og Tina Scherzberg.

Kunstkiosk44 drives af billedkunstner Tanja Nellemann Kruse, der er flyttet til Samsø i en bolig med tilhørende ældre slagterbutik og derfor fik hun ideen til at starte en fysisk butik og praktiserer forretning på en bæredygtig måde med salg af kunstværker i oplag og små unika værker, sæsonbaseret. Ved siden af sin egen kunstneriske værkpraksis har Tanja Nellemann Kruse altid arbejdet med at lave udstillinger bl.a. i rum46, kh7artspace og med eksterne samarbejdspartnere. Prislejet i kunstkiosk44 er alt fra 50 til 5.000 kr. 10 procent af kunstkiosk44s overskud går altid til en i sammenhængen passende sag – denne gang går overskuddet til Økologisk Samsø.

Lea Nielsens værker på udstillingen 'Åhh det bio-arkiv'.

Fotos: Erik Balle Povlsen.

Værker på udstillingen