RUMMET: Dagbog fra skoven. Udstilling af keramiker Lea Nielsen.

Dagbog fra skoven
Keramiker Lea Nielsen

Udstilling 7. sep. – 7. nov. 2022
Artist talk 6. sep. kl. 19.00 – Tilmelding nødvendig

Har man øje for de små ting der omgiver os, er selv den nære og velkendte natur et overraskende og eventyrligt sted at gå på opdagelse. Det er denne fascination, opmærksomhed og glæde keramiker Lea Nielsen ønsker at give videre i udstillingen 'Dagbog fra skoven'.

Udstillingen viser et års cyklus i naturen omsat i skulpturelle keramiske værker. Både en parafrasering over gamle anskuelsestavler, der viser Lea Nielsens fortolkning af de 4 årstider, hængende på væggen som 3-dimensionelle billeder. Samt et værk, der strækker sig over 3 meter, og består af 365 relieffer. Værket er skabt ved at Lea Nielsen hver eneste dag i 2021 er gået ud i den skov, hun bor ved siden af, medbringende en skive ler og en valse til et aftryk af, hvad hun har fundet interessant netop denne dag. Værket er på den måde en keramisk kalender eller dagbog over et år i den danske natur.

De modellerede værker er naturalistiske i sit udtryk og omhyggeligt udført både i modellering og glasering. Lerets sanselighed og glasurens forførende kvaliteter står tydeligt frem, og sammen med Lea Nielsens kunstneriske fortolkning og fingeraftryk skaber det værker, der er levende og særdeles dragende.

Lea Nielsen tror på at det enormt vigtigt at vi forbinder os med naturen – måske vigtigere end nogensinde – med udstillingen ønsker hun at skærpe publikums blik, så alle går derfra og muligvis kigger ekstra grundigt på den nære natur omkring os.

Artist talk tirsdag den 6. september kl. 19.00
Tilmelding nødvendig til Dina Vejling på mail eller telefon eller via hjemmesiden.
Tilmeldingsgebyr på 50 kr. Studerende gratis, men skal tilmelde sig.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Nationalbankens Jubilæumsfond.

RUMMET
Brandts Passage 32
5000 Odense C
www.gallerirummet.dk
tlf. 2830 1405

Mandag til fredag 11 – 17
Lørdag 11 – 14
Søndag lukket